Forestil dig en computer, der er så kraftfuld, at den kan simulere komplekse molekyler, løse globale logistiske kriser og måske endda knække dagens mest sikre kryptering. Det er ikke science fiction – det er kvantecomputing. Og i februar 2025 tog Microsoft et afgørende skridt tættere på den fremtid, da de præsenterede deres nye Majorana 1-chip.
Den ser måske ikke ud af meget ved første øjekast. En lille metalchip indkapslet i kølesystemer og kabler. Men indeni sker noget helt ekstraordinært – og revolutionerende. Microsoft hævder, at Majorana 1 er den første kvantechip i verden, der benytter en såkaldt topologisk qubit, en teknologi forskere længe har drømt om, men ingen før har kunne bygge.
Hvad er det særlige ved Majorana 1?
For at forstå, hvorfor Majorana 1 vækker så stor begejstring, skal vi først have en fornemmelse af, hvad der gør kvantecomputere anderledes. I stedet for almindelige bits – dem du kender som 0 og 1 – bruger kvantecomputere qubits, som kan være 0, 1 eller begge dele på samme tid. Det giver dem en ekstrem regnekraft til bestemte typer opgaver.
Men qubits er notorisk ustabile. Det er her Majorana 1 kommer ind i billedet.
Microsofts chip er baseret på topologiske qubits, som er skabt med en ny type materiale kaldet en topokonduktor. Denne teknologi udnytter egenskaber ved Majorana-partikler – mystiske kvantefænomener, som kun findes under ekstreme forhold, og som opfører sig som deres egne antipartikler. Disse partikler gør det muligt at gemme og manipulere kvanteinformation langt mere robust end hidtil.
“Det er en teknologisk milepæl,” fortæller Microsofts forskningschef Chetan Nayak. “Vi har nu vist, at vi kan skabe og kontrollere topologiske qubits, og det åbner en helt ny sti for kvantecomputing.”
20 års forskning bag
Majorana 1 er kulminationen på næsten to årtiers arbejde fra Microsofts kvanteafdeling og partnere i universitetsverdenen. Forskere har arbejdet med at kombinere superledere og halvledere i mikroskopiske strukturer, som – under de helt rette forhold – kan skabe Majorana-partikler.
Det er ikke bare en akademisk bedrift. Microsoft har bygget hele chippen med henblik på at gøre kvantecomputere praktiske og skalerbare. Målet er at skabe systemer med millioner af qubits, som kan løse problemer, der er umulige for selv verdens hurtigste supercomputere i dag.
Hvad betyder det for dig og mig?
I første omgang – ikke meget. Teknologien er stadig i en tidlig fase. Microsoft har endnu ikke bygget en komplet kvantecomputer med Majorana 1, og det vil tage år, før den kan bruges kommercielt.
Men på sigt? Så kan det ændre alt.
Forestil dig:
-
Medicinudvikling, hvor molekyler kan simuleres i fuld detalje og skabe målrettede behandlinger.
-
Bæredygtig kemi, hvor kvantecomputere optimerer produktion uden miljøskadelige biprodukter.
-
Bedre batterier, der kan designes atom for atom til elbiler og energilagring.
-
Sikker kommunikation, hvor kvantekryptering beskytter data mod alle former for cyberangreb.
Og det er kun begyndelsen.
En ny konkurrence er begyndt
Microsoft er ikke alene i kapløbet. Google, IBM, og flere kinesiske aktører har også kastet sig over kvantecomputing. Google præsenterede i 2019 deres egen kvantechip, som kunne løse en teoretisk opgave hurtigere end en supercomputer – dog uden praktisk anvendelse.
Men hvor andre forsøger at forbedre de eksisterende qubits, satser Microsoft på at genopfinde selve grundstenen: qubittens natur.
Hvis de lykkes, kan det give dem en enorm teknologisk fordel – lidt som at være den første til at opfinde transistoren i den klassiske computeralder.
En chip der skal køles til næsten absolut nul
For at kunne fungere skal Majorana 1 køles ned til blot en brøkdel over det absolutte nulpunkt: -273,15°C. Derfor er chippen installeret i et stort kølesystem med gyldne rør, skinnende stål og magnetiske afskærmninger – nærmest som et kunstværk i sig selv.
DR’s tech-korrespondent Jakob Illeborg fik som en af de første journalister i Europa lov til at se chippen på nært hold. Hans indtryk? Imponerende, men stadig præget af forskningens spæde skridt. “Det føles som at stå foran den første bilmotor, før bilen blev hvermandseje,” beskriver han.
Hvad sker der nu?
Microsoft planlægger nu at koble flere Majorana-qubits sammen og demonstrere, at de kan lave stabil kvanteberegning. Når (og hvis) det lykkes, vil de bygge en prototype af en større kvantecomputer.
Der er stadig masser af udfordringer: at skalere teknologien, bygge software, og finde de rette anvendelser. Men en ting står klart – verden er rykket et skridt tættere på den kvantefremtid, som forskere og teknikere har talt om i årtier.
Konklusion: Et lille chip – et gigantisk skridt
Majorana 1 er ikke bare endnu en opfindelse. Det er et vidnesbyrd om, hvor langt vi er kommet – og hvor langt vi endnu kan nå. Med denne chip har Microsoft ikke bare sat sig i spidsen for et teknologisk kapløb. De har også givet os en forsmag på en fremtid, hvor grænserne for, hvad computere kan, bliver sprængt.
Kilder:
